Lager Edvardsvej 1, 9000 Aalborg
FRI FRAGT på alle ordrer
info@proswim.dk (30249972)

Håndpaddles & Fingerpaddles

 Side 1/1 

Håndplader og fingerpadler

Hos Proswim.dk finder du et stort udvalg af modeller i fingerpaddles og håndpaddles i mærkerne Speedo og Arena. Alle fingrepadlerne og håndpadlerne har justerbare elastikker, så komforten for fingre og hænder er i top.
 
Man siger at ca. 80% af fremdriften i svømning kommer fra armtaget og ca. 20% fra benene, og derfor er trykket vigtigt. Så hvis du har et ønske om at blive en bedre svømmer eller triatlet, kunne en forbedring af dette gøre dig bedre. Til at forbedre dette kunne fingerpaddles eller håndpaddles være en mulighed.

Hvad bruger vi håndpadler/håndplader og fingerpadler til? 
Fingerpaddles og håndpaddles kan bruges i alle stilarter i svømning og kan være behjælpelig med teknikken i armtaget. Det er en effektiv måde at øge trykket, da fingerpaddles har et større areal. Som ordet fingerpaddles siger, dækker padlen fingrene, og håndpadler dækker hele hånden og giver en større trykflade på vandet og derved også en øget modstand.
 
Man kan arbejde med armtaget i alle stilarter, men i stilarter som crawl og rygcrawl, kan fingerpadler have en stor effekt, hvis man gerne vil træne teknikken i et armtag. Man kan eventuelt bruge en pullbouy, så man ikke har muligheden for at få fremdrift fra benene, men at fremdriften udelukkende kommer fra armtaget.
Til at hjælpe med at få et bedre tryk på vandet kan fingerpaddles også hjælpe på vandfølingen, så man får en bedre fornemmelse af, at armen trykker på vandet i stedet for bare at blive ført igennem.
 
Fingerpadler/håndpadler er sammen med finner og snorkel det mest anvendte svømmeudstyr for svømmere, triatleter såvel som motionister. Fingerpadler er et sæt af to plastik flader, hvor der sættes en på hver hånd. På fingerpadlen/håndpadlen er der monteret to elestikker, en lille foroven og en større forneden, hvor du sætter på fingerpadlen sætter henholdsvis to og fire fingre i. I forhold til hånpadlen er der stadig to elestiller, der fungere på samme måde, men her sættes hele hånden igennem den nederste elestik og to til tre fingre igennem den øverste. Dette gør at padlerne sidder fast på hånden. I starten kan begge elestikker være nødvendige, men efterhånden som du får styr på teknikken kan du tage den nederste elestik væk, for at gøre det sværer.    
 
Rent teknisk kan fingerpadler rent faktisk afsløre hvordan armen sættes i vandet og hvordan der trækkes under vand. Placeres håndfladen forkert i isættet eller er vinklen i taget under vand forkert, vil der komme vand ind under hånden og derved gøre at fingerpadlen virker ustabil. Dette er tydeligt at mærke når man ligger i vandet og man kan herved rette hånden indtil det føles rigtigt.
 
I det mest optimale armtag skal der holdes høj albue igennem hele taget, da dette giver en optimal trækkraft. Dette kan fingerpadler hjælpe med, da man med det øgede pres på underarm og fingrene, automatisk vil have albuen i en højre position. Derved får man indøvet den korrekte følelse, man kan tage med, når man ikke har fingerpadlerne på.
 
Men fingerpadlerne kan også bruges til andet end bare indøvelse af teknik, de kan også bruges i forhold til styrke i overkroppen. Dette kan lade sig gøre, da fingerpadlerne giver et større areal, vil det også give mere vandmodstand. Den øgede modstand der kommer fra fingerpadlerne vil give en øget styrke i både bryst og skulder, så der trækkes gennem vandet. Svømmes der almindeligt vil man kunne mærke modstanden, men vil man udfordre sig selv mere kan man bruge en pullbouy, så man ikke kan bruge benene som motor. Derved vil det kun være armene der skal lave fremdriften og derved kan styrken og udholdenheden øges.
 
Men det skal ikke være nemt at vælge sine fingerpadler, der findes nemlig mange forskellige slags og størrelser. De mindste dækker fingrene, men de fås helt op til omkring tre gange en håndflade (alt efter hvor store hænder man har). De største af dem kalder man for håndpadler, da de som regel udfylder hånden og eventuelt mere end det. Man kan udfordre sig selv yderligere ved at skifte sine fingerpadler ud med nogen der er større, da jo større fingerpadler/håndpadlerne er, jo mere modstand vil der også være, at arealet der skal trækkes gennem vandet også bliver større.
 
Proswims anbefalinger
Vi vil anbefale at man starter stille og roligt op hvis ikke man har prøvet at svømme med hverken fingerpadler eller håndpadler, da en pludselig forøgelse af belastningen kan give skader i skulder. Udover skade kan for store fingerpadler og håndpadler også forringe teknikken, hvis ikke man er stærk nok. Start derfor med de mindre fingerpadler og arbejd dig op ad, når du føler det enten bliver for nemt eller at teknikken er på plads, men at der mangler power i armtaget.
 
Har du i forvejen problemer med skulder- og/eller albue, vil vi anbefale at man ikke benytter fingerpadler og især ikke håndpadler.
  • proswimdk på Snapchat