Lager Edvardsvej 1, 9000 Aalborg
FRI FRAGT på alle ordrer
info@proswim.dk (30249972)

Træning & Konkurrence

Arena Cobra Mirror Pink/Sølv
350,00 250,00 DKK
Arena Cobra Mirror Sort/Sølv
350,00 250,00 DKK
Arena Cobra Ultra Rød
300,00 250,00 DKK
 Side 1/1 
Svømmebriller til alle! 
Svømmebriller er nødvendige lige meget, om man er motionssvømmer, er ved at lære at svømme eller rutineret konkurrence- eller elitesvømmer. Svømmebriller skal være behagelige at have på, være rare at se ud af og så må der naturligvis ikke komme vand ind. Det er meget forskelligt, hvilke svømmebriller man synes bedst om. Langt henad vejen er man nødt til at prøve sig lidt frem, når man skal finde svømmebriller, der passer godt. Heldigvis er langt de fleste af svømmebrillerne hos Proswim.dk lavet, så bredden over næsen kan justeres, hvilket er ret vigtigt for, at svømmebriller sidder, som de skal.
 
Er der forskel på trænings- og konkurrencebriller?
De fleste af de ”store” svømmemærker laver både en træningsmodel og en konkurrencemodel af deres svømmebriller. Dog er der rigtig mange, som enten svømmer stævne i træningsmodellen eller træner i stævnemodellen. Det handler om hvilke svømmerbriller, du som svømmer synes er rare at have på, når du træner, og hvad du synes er rart at have på, når du svømmer stævne.
Konkurrencebrillerne er designet, så de er så hydrodynamiske og ”flade” som overhovedet muligt. Det giver svømmebrillerne et meget strømlinet design, og derudover en meget bred synsvinkel, så du kan holde øje med dine konkurrenter. I mange tilfælde fås konkurrencebrillerne også med spejl, som gør, at dine øjne ikke ses gennem glasset, at du ikke generes af lyset og sidst men ikke mindst, at du ser ret cool ud!
Træningsmodellerne er typisk lidt ”tykkere” end konkurrencemodellerne, men pasformen og justerbarheden er generelt meget ens, og begge typer svømmerbriller vil kunne tilpasses netop din hovedfacon.
På Proswim anbefaler vi, at du vælger de svømmebriller, du synes sidder allerbedst på dig og er rarest at se igennem – og så er det knapt så vigtigt, om modellen er designet til træning eller til konkurrence. Dog anbefaler vi altid, at du har et par svømmebriller, som du kun bruger til konkurrencer og et par, du kan bruge til træning. Husk dog altid at teste dine konkurrencebriller til træning, inden du tager dem i brug til stævner. Det mindsker risikoen for, at de falder af eller lignende, når det virkelig gælder. 

Arena
Italienske Arena er en stor og kendt producent indenfor badedragterbadebukser- og svømmeudstyr og er meget populær både blandt motions- og konkurrence svømmere. Arena står blandt andet bag de meget populære Arena Cobra Ultra briller, som er i høj kurs både blandt konkurrence- og åbenvandsvømmere. Arena Cobra fås i 3 modeller: Arena Cobra Mirror hvor glasset er lidt mindre og lidt mere rundt end Arena Cobra Ultra (uden spejl) og Arena Cobra Ultra Mirror (med Spejl) som begge har lidt større glas og samme gode facon.
Arena svømmebriller har som de eneste en lang, fleksibel plastikkant fra brilleglasset til elastikken. Det lange plastikstykke gør, at svømmebrillerne har sværere ved at rulle af, når man hopper i vandet og giver en følelse af, at svømmebrillerne sidder godt på hovedet.
Hvis du kigger efter openwater svømmebriller så har Arena også nogle rigtig gode modeller f.eks. Arena Cobra TRI.


Speedo
Om du er konkurrencesvømmer, motionssvømmer eller åbenvandsvømmer, så tilbyder Speedo helt sikkert også en svømmebrille, du vil synes om. Den populære  Speedsocket er en klassisk model både blandt motionisten og elitesvømmeren. Hvis man er til hurtige konkurrencebriller, er Speedo Fastskin serien helt i top.


Aqua Sphere
Aqua Sphere er blandt openwater svømmerne et populært mærke, da det også kendes for deres våddragter. Hos Proswim tilbyder vi  Aqua Sphere svømmebriller til børn og voksne.
 
Wayfunky
Wayfunky er primært kendt for deres farverige badetøj, men har også svømmebriller i sortimentet. Både i klassiske sorte/grålige farver men også svømmebriller til dig, som ønsker noget mere farvestrålende. 
  • proswimdk på Snapchat